Er det første gang, du skal gøre din båd klar til en ny sæson? Bundmaling er en essentiel del af at forårsklargøre båden til en ny sæson på vandet. Den beskytter din båd fra forskellige organismer og dyr, der gerne vil bo på bunden af din båd, så din båd forbliver glat og fri for liv. Men hvilken bundmaling skal man så vælge? Det kommer faktisk an på, hvilken båd du har, men du går aldrig galt i byen med Hempel bundmaling.
Selvpolerende bundmaling
Selvpolerende bundmaling er uden tvivl den mest populære bundmaling på markedet – og det handler simpelthen om, at den er delvis opløselig og polerer altså overfladen af under sejlads. Det betyder, at overfladen hele tiden er eksponeret med de aktive stoffer, der beskytter båden mod begroning. Med selvpolerende bundmaling sparer du også en masse tid. Den sikrer nemlig, at du ikke behøver at slibe bunden hvert år, inden du påfører ny bundmaling. Faktisk kan du nøjes med at slibe bunden hver 5.-10. år. Vi anbefaler, at du benytter Hempel Mille Xtra. Den kan anvendes som bundmaling til både af glasfiber, træ, krydsfiner og stål – og den giver en fremragende beskyttelse i hele sæsonen i både kolde og tempererede farvande.
Hård bundmaling
Hård bundmaling er egnet til hurtige motorbåde, der sejler hurtigere end 23-25 knob samt både, som f.eks. transporteres på anhænger eller trækkes op på land, når de ikke bliver brugt. Hård bundmaling er nemlig meget modstandsdygtig over for mekanisk slitage. Du skal dog her være opmærksom på, at du skal slibe båden, inden du kan male bunden igen, når bunden er malet med hård bundmaling. Den bedste hårde bundmaling på markedet er uden tvivl Hempel Hard Racing Xtra, som både beskytter effektivt mod begroning samt giver en højere fart gennem vandet.
Blød bundmaling
Blød bundmaling egner sig til træbåde og især kuttere. Det er en bundmaling, der eroderer langsomt. Den bedste bløde bundmaling på markedet er Hempel Classic. Den er mere fleksibel, og den arbejder derfor godt med en træbåd – og så byder den også på effektiv beskyttelse hele sæsonen igennem.