Husk indlagte pauser i jeres piktogramtavle

Undgå at blive overvældet af stress ved at have et lavere ambitionsniveau

For en familie er der rigtig mange praktiske gøremål, der skal overstås i hverdagen. Er børnene hjemme samtidig, kan det godt være en lidt hård opgave at være forældre. Ens tålmodighed kan godt blive sat på lidt af en prøve, og alt kan virke uoverskueligt. Det er derfor vigtigt at huske sig selv på ikke at blive overvældet af alle de praktiske ting, der skal overstås, samtidig med at vi gerne vil nå at være sammen med vores børn.

I stedet for at prøve at nå alt på den halve tid, kunne det være en overvejelse værd, at prøve at sænke ambitionsniveauet lidt. Du skal passe på dit barn, men du skal sandelig også huske at passe på dig selv. Hverdagen kan være stressende, det ved alle forældre. At have fastlagte rutiner for alt kan naturligvis være en stor fordel, men hvis det bliver for stressende absolut at skulle følge alt, der står på piktogramtavlen, skal niveauet måske sænkes lidt. Struktur skal ikke være på bekostning af helbredet.

Husk på at det er helt i orden ikke at køre i højeste gear hele tiden. Indlagte pauser i det daglige program derhjemme kan hjælpe. Det kan også være en hjælp at lade dit barn hjælpe til med de praktiske ting.

Planlæg pauser

Lige så stor en fordel det er at planlægge aktiviter, lige så stor en fordel kan det faktisk være at planlægge pauser. Det kan være når dit barn er hjemme, når det er weekend, det kan være i løbet af ugen. Dine pauser bør være lagt på nogenlunde samme tid på dagen, for at hjælpe dig med at skabe en form for struktur og rutine omkring det også.

I pauserne kan du og dit barn være kreative, slappe at, spille spil, læse historier sammen eller måske lytte til lidt musik. Hvis dit barn føler sig lidt stresset eller måske er lidt ængstelig, så er det en rigtig god ide at indlægge lidt flere pauser i programmet end normalt.