Hvis du gerne vil undgå hjerteproblemer, have en højere livskvalitet og generelt have det bedre, kan du starte med at tage et seriøst kig på din søvn. Rigtig mange danskere sover enten ikke nok eller får ikke en god nok søvn.

Læs med her, hvor du får gode råd til at sove bedre, eller find guides til bedre søvn online.

#1 Undgå tankemylder, når du lægger dig i sengen

Én af de mest almindelige udfordringer for personer, der har svært ved at falde i søvn, er tankemylder. Kender du det? Så snart dit hoved rammer hovedpuden, begynder tankerne at snurre, og du kan ikke finde ro.

Et godt tip til at undgå tankemylder er, at du har en blok og en kuglepen ved siden af sengen. På den måde kan du skrive dine tanker ned inden sengetid, og hvis du kommer i tanke om noget vigtigt i løbet af aftenen, kan du skrive det ned. På den måde kan du gemme alle problemerne og tankerne til i morgen tidlig, hvor du har mere energi.

#2 Undgår skærme, tunge måltider og hård træning inden sengetid

Det andet råd indeholder et par af de ting, du bør prøve at undgå umiddelbart inden sengetid. For det første bør du undgå skærme. Du kan eksempelvis læse et bog, lytte til en podcast eller løse en sudoku inden sengetid.
 For det andet bør du undgå tunge måltider – du bør dog heller ikke gå i seng sulten.
 For det tredje bør du holde dig væk fra hård fysisk træning, da det kan forstyrre dine krops evne til at slappe helt af, da du din krop udskiller dopamin og adrenalin, når du træner hårdt.

#3 Prøv forskellige vejrtrækningsøvelser

Det tredje råd er, at du bør prøve at lave forskellige vejrtrækningsøvelser, når du har lagt dig i sengen. Du kan finde mange forskellige vejrtrækningsøvelser på nettet. Prøv et par af dem og se, om de virker for dig. Nogle er mere avancerede end andre.

Du kan eventuelt kombinere disse vejrtrækningsøvelser med rolig musik, hvid støj eller søvnmeditation. For de fleste vil det være en rigtig effektiv teknik til at falde hurtigt i søvn.

Hvis du er træt af at ligge i timevis og stirre i loftet, bør du prøve en eller flere af de gode råd herover.