Drømmer du om at medvirke i film og serier eller stå på en scene foran mange mennesker? Det kræver selvfølgelig mod, men det kræver i den grad også talent – nemlig skuespiltalent. Det kan godt være at du tidligere har spillet teater i skolen, men hvis du virkelig vil have succes, kræver det en del mere end det. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du bliver en bedre skuespiller.

Tag på teater højskole

Det er absolut ikke nemt at komme ind på Den Danske Scenekunstskole, som er den førende statslige uddannelsesinstitution inden for scenekunst med videregående uddannelser inden for dans, musical og teater. Det kræver erfaring og talent bare at blive optaget. Vilje er ikke nok. Det kan derfor være en god idé at tage et ophold på en teater højskole, hvor du er omringet af ligesindede samt dygtige undervisere, som kan hjælpe dig med at blive en bedre skuespiller. Her går dagene nemlig med at studere og afprøve teorien i praksis med andre studerende med de samme drømme.

Øvelse gør mester

Et højskoleophold kan gøre meget for dine evner, men det kræver også generelt øvelse at blive god til noget som helst. Teaterstykker og musicals på en højskole er et rigtig godt skridt på vejen, men det kan også være en god idé at bruge dine nye teori og færdigheder på auditions og castings. Til at starte med vil det være oplagt at søge statistroller, som du jo naturligvis kan skrive på dit CV. Når du så har en masse øvelse og erfaring fra diverse statist- og evt. biroller, så kan du langsomt begynde at søge de større roller, som tiltaler dig.

Studér dine idoler

Mange med teater-, musical- eller tv-drømme har dem ofte fra et idol. Det er ofte en dygtig skuespiller, som man er blevet helt imponeret af – og hvis du gerne vil være dygtig, så kan du med fordel studere dem. Se hvordan de gør og lær det samme, men vær opmærksom på at du gør det til dit eget. Du skal altså ikke blot kopiere dem, men lære at mestre et udtryk på din egen måde. Instruktører og castere leder nemlig efter skuespillere, der er autentiske og ægte, så det er meget vigtigt, at du fremstår troværdig – og det bliver du, når du kan fremstille dig selv som en del af din karakter.