Gennem de senere år er det blevet mere og mere populært at tage sin nyfødte baby med til osteopat. Og hvorfor er denne trend så opstået?

Jo, det skyldes at osteopater er eksperter i at behandle babyer og at de kan behandle problemer som de små poder kan døje med.

Problemer som de fleste mødre og fædre kan nikke genkendende til. F.eks. behandler en osteopat symptomer som; fladt baghoved, refluks (gylp), forstoppelse, mellemørebetændelse, problemer med amning, urolig søvn og kolik.

En osteopat anvender sikre og blide undersøgelse- og behandlingsteknikker til babyer, og behandler områder som bækken, mave, rygsøjle og særligt nakke og kraniet. Formålet med behandlingen er at sikre fri bevægelighed for muskler, led, blodkar og nervevæv, så babyen har optimale forudsætninger for at kunne vokse og udvikle sig – uden for mange gener undervejs til glæde for børn og forældre.

 

Hvorfor opstår disse problematikker?

At barnet får problemer skyldes som oftest, at de har ligget uhensigtsmæssigt skævt i deres moders mave under graviditeten. Dette kan evt. skyldes at moderen har fejlstillinger i bækkenet. En anden årsag til at barnet får problemer er, når der opstår et lille traume under selve fødslen i kraniet eller i de øverste nakkehvirvler. Eksempelvis er kranieknoglerne bløde og kan give sig i forhold til hinanden. Dette er hensigtsmæssigt, da det gør at hovedet nemmere kan komme ud af moderen. Hvis disse samlinger imellem kranieknoglerne efterfølgende ikke kan give sig (efter at være blevet klemt sammen), giver det et skævt kranie, og kan medføre problemer for barnet i form af spændinger og påvirkning af kranienerver og blodcirkulation. 

Det er i disse situationer at osteopater kan hjælpe med at løsne restriktionerne, hvilket vil føre til en reduktion af symptomerne.

 

Vokser de ikke bare fra det?

Jo, de fleste børn vokser med tiden fra symptomer som gylp, gråd, fordøjelsesproblemer og søvnproblemer. Men selvfølgelig ønsker man det bedste for sit barn (og sig selv), og et besøg hos osteopaten kan derfor sagtens forsvares. Herudover mener man at der kan være en sammenhæng mellem f.eks. refluks og udviklingen af astmatisk bronkitis, og en sammenhæng mellem skævt kranie og udvikling af scoliose som voksen.

 

Generelt anbefales det at man tager sit nyfødte barn med til osteopat relativt hurtigt efter fødslen for at få lavet et gennemtjek. En hurtig indsats vil kunne spare baby og forældre for mange problemer, og det er ofte nemmere at behandle babyerne når de er helt spæde. 

Flere og flere videnskabelige studier understøtter også effekten af osteopati til babyer, hvorfor det blot er et spørgsmål om tid før det offentlige sundhedsvæsen også før det implementeret som obligatorisk at alle spædbørn skal til obligatorisk tjek hos osteopat relativt kort tiden efter fødslen.