Når dagligdagens stress, bekymringer og følelsesmæssige udfordringer bliver for meget, søger mange trøst i madens verden. Men hvad sker der, når denne trøst bliver en vane, der begrænser vores sundhed og velvære? I denne artikel vil vi dykke ned i trøstespisning, forstå dens dybere årsager, og udforske strategier for at overkomme denne udfordring og bevæge os mod en sundere livsstil.

Forståelse af trøstespisning

Trøstespisning, også kendt som emotionel overspisning, refererer til forbruget af mad – ofte usunde fødevarer – ikke for sultens skyld, men som en måde at håndtere negative følelser på. Når vi føler os stressede, kede af det, ensomme eller frustrerede, kan mad give en umiddelbar tilfredsstillelse og midlertidig lindring. Mad kan fungerer som en distraktion fra følelsesmæssig smerte og give en følelse af trøst.

Tegn på overspisning

  • Hyppige følelsesmæssige udsving: Hvis du finder dig selv i at spise mere under perioder med stress, sorg eller frustration, kan dette være et tegn på trøstespisning.
  • Skjult spisning: At spise i hemmelighed eller skam over mængden af mad, man har spist.
  • Regelmæssigt overspisning af bestemte typer fødevarer: Dette kan ofte være sukkerholdige eller fede fødevarer, som giver en hurtig “belønning” for hjernen.
  • Fraværet af fysiologisk sult: At spise uden at være fysisk sulten, men snarere for at besvare en emotionel trang.
  • Skyldfølelse efter spisning: Efter at have spist, kan man ofte føle sig skyldig eller skamme sig over sin manglende selvkontrol.

Hvordan kommer man trøstespisning til livs?

  • Selvbevidsthed: Start med at anerkende og blive bevidst om dit mønster. Før en mad dagbog, hvor du noterer hvad, hvornår og hvorfor du spiser. Dette vil hjælpe dig med at identificere udløsere og mønstre i din trøstespisning.
  • Find alternative måder at håndtere følelser på: Før du griber efter mad, stop op og spørg dig selv, hvad du virkelig føler. Er du virkelig sulten, eller prøver du at dæmpe en følelse? Find alternative måder at trøste og belønne dig selv på, såsom at tage en gåtur, lytte til musik eller ringe til en ven.
  • Skab en sundere madkultur: Rens dit skab for usunde fristelser og fyld det med sunde alternativer. Hvis du føler trangen til at spise, når du er følelsesmæssigt påvirket, så vælg sundere snacks som frugt, nødder eller yoghurt.
  • Søg professionel hjælp: Overvej at tale med en ernæringsekspert, psykolog eller coach, som kan give værktøjer og teknikker til at bryde med trøstespisningens cirkel. Få assistance fra Gitte Boesen til at overvinde trøstespisning, som har mange års erfaring med netop trøstespisning. Gitte kan give dig råd og vejledning for at ændre kurs. 
  • Skab et supportnetværk: Del dine mål med venner og familie og bed dem om at støtte dig i din rejse. At vide, at andre er der for dig, kan være en kraftig motivation for forandring.

Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, at trøstespisning er en måde at selvmedicinere på mod smerte og ubehag. At bryde fri fra denne vane kræver tid, tålmodighed og støtte. Med den rette indsats og forståelse af de underliggende årsager kan man dog finde sundere måder at håndtere livets udfordringer på og skabe en mere balanceret og sund livsstil.